Foredrag


FOREDRAGET DER FÅR HELE SANDHEDEN MED

“Sandheden om stoffer – den fulde sandhed” er en pakke med to foredrag, ét til de unge og ét til deres forældre. Vores mål er, at alle udskolingsklasser (7. til 10. klasse) skal have foredraget – og dermed den fulde sandhed om narkotika – fra hash til heroin. Foredraget er også relevant for gymnasier, erhvervsskoler, foreninger og firmaer, og det tilpasses målgruppen.

Ofte hører de unge kun de sidste 2/3 af sandheden om stofmisbrug: At det er farligt, fører til kriminalitet, tabt ungdom og den slags. De får ikke den lumske første 1/3 om faldgruberne, den del af historien er afgørende for det fulde billede af stofferne og deres farer.

Foredragene til skoleelever og deres forældre holdes hver for sig. Vores erfaring er, at det giver den bedste dynamik og engagement hos de unge, og frihed til at stille flere spørgsmål. Hos forældrene giver det plads til at stille spørgsmål om deres bekymringer.

Ærlighed i øjenhøjde
Finn Eriksen taler direkte og i øjenhøjde med de unge. Han møder eleverne, hvor de er, og han fortæller levende og ærligt. Det giver lyttende elever med stærk interesse og fuld koncentration – elever der stiller engagerede spørgsmål.

Foredraget er bygget op, så eleverne trin for trin forstår, hvorfor narkotika er skadeligt. På den måde skaber eleven undervejs sit eget syn på stoffer, baseret på egen fornuft, og det siver grundigt ind, hvorfor stoffer ikke er værd at lege med og prøve.

Finn Eriksens egen livshistorie er fundamentet. Ud fra fortællingen om, hvordan han kom ud i et tungt heroinmisbrug kommer foredraget rundt om:

  • Vigtigheden af beslutning
  • Hvordan man havner i et misbrug, og hvordan man undgår det
  • De forskellige fælder
  • Hele sandheden om stoffer
  • Hvorfor det er vigtigt at sætte mål i livet
  • Ærlighed
  • Venskab

Læs også Finns historie – “Vejen ud, er vejen igennem”

BOOK FINN ERIKSEN TIL ET FOREDRAG